Rabarbermuffins

Rabarbermuffins

Cupcakes, Muffins | May 10, 2015 | By

Rabarber, rabarber og mere rabarber. Jeg elsker rabarber. Disse rabarbermuffins er noget af det lækreste jeg nogensinde har fået med rabarber, og så kan de varieres meget. Jeg har valgt at komme hvid chokolade i, men man kunne også sagtens tilsætte hakkede mandler eller revet marcipan. Mums – enjoy. 

Rabarber cupcakes

Opskrift

(Til 7 stk)

40 g blødt smør
110 g sukker
1 æg
1 dl A38
135 g hvedemel
1 tsk bagepulver
120 g rabarber (friske eller frosne)
14 dråber rabarberessens
Kornene fra 1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker
En sjat mælk 
Eventuelt 50 g Ivoire chokolade 

Sådan gør du

  • Pisk smør og sukker til en luftig masse. Kom ægget i.
  • Bland mel, bagepulver og vanilje i en skål og kom i dejen. 
  • Tilsæt A38 og rabarberessens. 
  • Hak chokolade og rabarber og kom i dejen. Her plejer jeg ikke at bruge røremaskine, men en dejskraber. 
  • Tilsæt en sjat mælk, hvis dejen er for tyk. 
  • Fyld dejen i 7-8 muffinsforme og bag ved 180 grader (ikke varmluft) i cirka 30 minutter – mærk med en tandstik, om de er færdigbagte. 

Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles ned. De er dog også lækre at spise imens de er lune. Hvis du har lyst, kan du lave en marengs frosting som pynt – det komplementerer rabarberens syre rigtig godt og ser så smukt ud. 

Rabarber cupcakes

Rabarber cupcakes

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram

Comments

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>