Horn med rabarber og marcipan

Horn med rabarber og marcipan

Brød bagværk | April 18, 2015 | By

Jeg elsker kombinationen af rabarber og marcipan. Og jeg elsker croissanter. Derfor besluttede jeg mig for at forene de tre fabelagtige sager, og noget så skønt som disse horn med rabarber og marcipan kom ud af denne sammenslutning. Ved første bid stod jeg længe og sagde “oh my God…oh my God….”. De smager  godt, så er man til de tre ovenstående lækkerheder, er det bare med at springe ud i køkkenet. 

Horn med rabarber

Opskrift

(Til 16 horn)

Dej:

2 dl kold mælk
25 gram gær
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 æg
375 gram mel
50 gram blødt smør (kan udelades)

250 g koldt smør til foldningen
Hvedemel til bordet 

Rabarberfyld:

200 g rabarber
30 g sukker 

Remonce:

150 g marcipan
25 g smør (blødt)
40 g sukker

Pynt:

1 æg piskes til pensling
Hakkede hasselnødder
Perlesukker

Sådan gør du:

  • Rør gæren ud i mælken og kom salt og sukker i. 
  • Pisk ægget i, så den er rørt ud i mælken og kom melet i. 
  • Slutteligt tilsættes smørret i små klumper og der røres til det er fordelt i dejen. 
  • Sæt dejen til at hvile i køleskabet i 1 time under tætsluttet film. 

Brevfoldning horn

  • Når dejen er klar til foldning, skal du starte med at tage smøret ud på et melet bord. Herefter tager du en rullepind (f.eks.) og banker smørret, indtil det er blødt nok til at arbejde med i dejen, men uden det bliver så varmt at det bliver for blødt til at folde med. Sker det, må det en tur på køl. 
  • Når smørret er banket og foldet tages dejen ud af køleskabet og lægges på det melede bord. Rul fire “flapper” ud fra midten og placer det foldede smør centralt på dejen. 
  • Tryk forsigtigt på den firkantede dej med hænderne indtil den kan rulles. Rul ud til du har en aflang firkant og fold så siderne ind over hinanden. 
  • Efter foldningen drejer du dejen, så du har den lange kant ned ad. Gentag to gange mere, så du har foldet i alt tre gange. Nu skal dejen hvile i 30 minutter, lufttæt, i køleskabet. 
  • Imens dejen hviler skærer du rabarberne i stykker og koger hurtigt op med sukkeret og en sjat vand, så stykkerne kan lægges i hornene. 
  • Rør ydermere remoncen sammen ved at blande ingredienserne sammen og stille på køl. 

Brevfold

  •  Rul dejen forsigtigt ud på bordet til den har en cirka størrelse på 40*60 centimeter, og fjern “grimme kanter” med en skarp kniv eller pizza-skærer. 
  • Skær dejen ud i 8 firkanter, og del disse i trekanter som på billedet nedenfor.

Rabarberhorn

  • Placer en klat remonce og cirka tre små stykker rabarber og rul fra den brede side mod spidsen og placer på bagepladen med spidsen ned ad. Pensl med æg, drys med hasselnødder og perlesukker og bag i 15 minutter ved 180 grader varmluft. Lad køle inden servering.

Rabarberhorn

Rabarber horn2

 

Opskrift på selve dejen kommer her fra, men selve bagetid, fyld mm. er Kageministerens. 

 

FØLG KAGEMINISTERIET PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

 

Comments

Be the first to comment.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>