Opskrift gulerodskage

Gulerodskage

Kager | December 29, 2015 | By

Alle kender den gode, gamle gulerodskage, og der findes helt sikkert enormt mange variationer af opskriften til netop denne kage. Kageministeren har fiflet med sin opskrift af flere omgange, og her er den ultimative opskrift på gulerodskage med creamcheese frosting. Kagen er svampet, krydret og enormt lækker – prøv selv!

Gulerodskage med creamcheese

Opskrift

(Til én kage der er ø21cm)

Kagen

200 g revet gulerod
2 æg
100 g brun farin
100 g rørsukker
1 dl smagsneutral olie
180 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
½ tsk stødt nellike
½ tsk muskatnød

Cream cheese frosting

1 pakke flødeost
30 g blødt smør
Flormelis
Lidt citron/appelsinsaft

Gulerodskage med cream cheese frosting

Sådan gør du

  • Riv gulerødderne og stil til side.
  • Rør æg, sukker og farin godt sammen.
  • Bland resten af de tørre ingredienser i en skål og mål olien op i et målebæger. 
  • Tilsæt skiftevis mel og olie til sukker/æg blandingen imens maskinen rører og slut af med at tilsætte de revne gulerødder. 
  • Kom bagepapir i bunden af din springform og smør kanterne med smør og drys med mel. Hæld dejen i og bag kagen ved 180 grader varmluft i 35 minutter. Lav en “stikprøve” for at være sikker på, at den er færdig. Den skal være moist, men ikke ubagt.
  • Imens kagen bager rører du din frosting. Mix alle ingredienserne sammen. Kom flormelis i til du synes den har den rette sødme. Kageministeren anbefaler, at den ikke skal være FOR sød. 
  • Når kagen er kølet af pyntes den ved at smøre frostingen på, eller tylle den på med en stjernetylle. Enjoy!

Opskrift på gulerodskage

 

Tip: De kan også laves som muffins. Se her!

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Comments

Be the first to comment.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>