Opskrift brownies

Brownies

Kager | February 18, 2015 | By

Den kraftige, dybe, chokoladesmag i disse fløjlsbløde brownies med valnødder er to die for. Et iskoldt glas mælk eller en god kop kaffe gør det virkelig godt i samhørighed med denne saftige brownie, og det er svært at lade være med at tage ét stykke til. Og ét til…og… 

Opskrift på brownies med sukrin

Opskrift til form på 30x30cm

175 g Valrhona Guanaja chokolade
100 g smør (Eller kokosolie)
3 æggeblommer
125 g lyst rørsukker (Eller 100g Sukrin sukker)
125 g mandelmel
0,25 dl mælk eller fløde
3 æggehvider
40 g valnødder 

Sådan gør du:

  • Klargør springformen med lidt smør, drys den med mel, og stil den til side.
  • Hak chokoladen, skær smørret i klumper og kom det i en skål, som tåler vandbad.
    Lad smør og chokolade smelte sammen til en ensartet, blank blanding. 
  • Pisk æggeblommer og 100 g af rørsukkeret i en skål, til det er en lys og skummende masse.
  • Kom smør/chokoladeblandingen i æg/sukker blandingen og tilsæt mandelmel og mælk i mens det piskes godt sammen.
  • Pisk æggehviderne med de sidste 25 g sukker til de kan stå selv.  Herefter vendes de forsigtigt i selve dejen til en samlet masse og valnødderne tilsættes.
  • Fordel dejen i din form.
  • Bag kagen  ved 175 grader varmluft i op til 20 minutter, eller indtil den har sat sig – den bliver aldrig helt fast. 
    Test om kagen er færdig ved at prikke en kniv eller strikkepind ned i midten af kagen. Der må ikke være dej på, men kagen skal ikke være “knastør”. 

Der eksperimenteres med erstatninger for sukker og smør i mange af Kageministeriets opskrifter, men man kan gøre det lige præcis som man vil. Her i køkkenet prøver vi os frem, og det er meget forskelligt hvad vi bruger. 🙂 

 

Følg Kageministeriet på Facebook her og Instagram her

Comments

Be the first to comment.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>