Dadelkugler med lakrids og kokos

Konfekt, Sundt slik | November 16, 2014 | By

Jeg er vild med konfekt, og alt med nougat og marcipan går rent ind her hos mig. Disse dadelkugler med lakrids og kokos indeholder hverken nougat eller marcipan, men de smager enormt lækkert, og kan snildt gå som et sundere alternativ til det kendte julekonfekt. Der findes mange variationer af disse små upcoming julefristelser, og her får I Kageministerens eget bud på en skøn omgang dadelkugler. 

Opskrift til 20 stk.

20 g mandler
15 friske dadler (uden sten)
5 tørrede abrikoser
1 spsk chiafrø
4 spsk Valhrona kakao
1 spsk kokosolie

Kokosmel og lakridspulver

Dadelkugler med lakridspulver

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne med undtagelse af kokosmel og lakridspulver til en jævn masse og saml den med hænderne til sidst. 
  • Form små kugler af dejen og rul i henholdsvis lakridspulver og kokosmel, alt efter hvilken smag du bedst kan lide. Lakridsen smager meget igennem, så man skal være tosset med lakrids, og ellers vælge noget andet at rulle dem i. 
  • Sæt de rullede kugler på køl og spis dem friske fra køleskabet, når de skal serveres.
  • Bonus info – der er cirka 44 kcal i hver kugle og med brugen af kokosolie i stedet for f.eks. smør, som i de traditionelle havregrynskugler, får man et stykke konfekt, der indeholder langt sundere fedtsyrer end normalt. 

Find Kageministeriet på Facebook her

Dadelkugler med kokos

Dadelkugle indeni

 

Comments

Be the first to comment.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>