Lemon Curd

Opskrift på lemon curd

Tilbehør | March 14, 2015 | By

En god engelsk high tea kræver scones med lemon curd. Lemon curd er en lækker creme med citronsmag, som kan bruges på scones, i kager, i mousser, i macarons – ja alt hvad man ønsker. Jeg bruger det til lækre scones uden chokoladestykker – det er så lækkert, så her får i en lækker opskrift på lemon curd. 

Opskrift på lemon curd

Opskrift til 500 ml lemon curd

3 citroner (250 ml citronsaft)
165 g sukker
2 æg
70 g koldt smør i små klumper

Sådan gør du

  • Pres citronerne og kom saften i en gryde sammen med sukkeret og de to æg. 
  • Varm op ved middel varme (5 på et komfor der går til 9) pisk grundigt, og tag det af, når det begynder at tykne og få en cremet konsistens. 
  • Tilsæt smørret et par klumper ad gangen og pisk dem ud i massen.
  • Hæld curden igennem et si ned i den beholder du vil opbevare den i, så du får en helt glat og fin masse. 
  • Stil på køl. Når din lemon curd er kølet ned, er den mere cremet og lige til at smøre på en scone. 

Lemon curd

 Jeg opbevarer min curd i et glas, som slutter tæt og som skoldes inden curden hældes i. Heri kan det holde sig i en uges tid, men som oftest er det spist inden 🙂 
Et godt tip er at komme lemon curd i som smagsgiver til frosting ovenpå cupcakes. Prøv f.eks. at peppe din sædvanlige creamcheese frosting op med smagen af lemon curd. Dét er lækkert.