Chokolade cupcakes med mokka ganache

Opskrift chokolade cupcakes mokka creme

Cupcakes, Muffins | October 26, 2017 | By

For mig er det en selvfølge, at kraftig, mørk chokolade passer sammen med en god kop kaffe. Derfor er denne skønne cupcake lige i skabet, hvis du spørger mig. En svampet, lækker chokolade cupcake med en fløjlsblød mokka ganache. Mums! Her kommer opskriften. 

Opskrift chokolade cupcakes kaffe

Opskrift 

(8 stk)

Cupcakes

65 g hvedemel
20 g kakao
½ tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 æg 
500 g rørsukker
50 g smør
1 tsk vaniljesukker
60 ml mælk
40 g god, mørk chokolade

 

Sådan gør du

  • Si mel, kakao, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. 
  • Smelt smør og chokolade over vandbad.
  • Pisk æg og sukker til en luftig masse i en anden skål og pisk chokolade/smør blandingen i. 
  • Pisk melblandingen skiftevis med mælken ned i blandingen indtil du har en ensartet og glat masse. 
  • Fordel i otte cupcakeforme og bag ved 180 grader (alm ovn, ikke varmluft) i 20-25 minutter. 
  • Lad køle.

Mokka ganache

250 ml fløde
250 g god, mørk chokolade
1 spsk flydende honning
Mokka aroma

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom i en skål.
  • Varm fløden op til det bobler i mikroovnen og hæld over chokoladen,
  • Rør indtil du har en fin, mørk og glat konsistens. Tilsæt mokka aroma til du synes det smager nok af kaffe. 
  • Sæt på køl og rør løbende. 
  • Efter cirka 1-2 timer bør ganachen have en konsistens, som kan tylles på dine cupcakes. Du ved at den er klar, når du kan trække “strenge” når du rører i den. 
  • Tyl kagerne og drys med dit favoritkrymmel. 🙂 

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Blåbær muffins med hvid chokolade

Blåbærmuffins

Muffins | July 8, 2015 | By

Jeg er vild med blåbær og hvid chokolade tilsammen, og i denne muffin får man simpelthen det bedste fra begge verdener. De her blåbær muffins er så svampede og fløjlsbløde, at du tror det er løgn – en rigtig luksus muffin. I skal naturligvis have Kageministerens lækre opskrift, så den kommer her. 

Opskrift på blåbær muffins

Opskrift

(til 13 stk)

75 g blødt smør
225 g rørsukker
2 æg
2 dl cremefraiche eller A38
270 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
150 g blåbær (frost eller friske)
100 g Ivoire chokolade (Hvid chokolade fra Valrhona)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft)
  • Pisk det bløde smør og sukkeret til en luftig masse. Jeg bruger piskeren på min KitchenAid til formålet. 
  • Kom æggene i ét ad gangen og tilsæt herefter creme fraiche.
  • Bland bagepulveret i hvedemelet og kom i dejen. 
  • Fjern piskeren fra maskinen og tag skålen ud. Tilsæt bær og den grofthakkede chokolade og rør rundt med en dejskraber. 
  • Fyld 13 muffinforme med dejen og bag i cirka 30 minutter til de har en gylden overflade og der ikke sidder dej fast på en tandstik, når du tester kagerne. 
  • Når kagerne er færdigbagte tager du dem ud af ovnen og lader dem afkøle på en rist inden de pyntes efter ønske.
  • Tip: Pisk en god meringue (marengs) frosting og pynt kagerne med den. Alternativt kan du drysse dine blåbær muffins med flormelis inden servering. 

 Blåbær muffins Blåbær muffins

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram

 

Rabarbermuffins

Rabarbermuffins

Cupcakes, Muffins | May 10, 2015 | By

Rabarber, rabarber og mere rabarber. Jeg elsker rabarber. Disse rabarbermuffins er noget af det lækreste jeg nogensinde har fået med rabarber, og så kan de varieres meget. Jeg har valgt at komme hvid chokolade i, men man kunne også sagtens tilsætte hakkede mandler eller revet marcipan. Mums – enjoy. 

Rabarber cupcakes

Opskrift

(Til 7 stk)

40 g blødt smør
110 g sukker
1 æg
1 dl A38
135 g hvedemel
1 tsk bagepulver
120 g rabarber (friske eller frosne)
14 dråber rabarberessens
Kornene fra 1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker
En sjat mælk 
Eventuelt 50 g Ivoire chokolade 

Sådan gør du

  • Pisk smør og sukker til en luftig masse. Kom ægget i.
  • Bland mel, bagepulver og vanilje i en skål og kom i dejen. 
  • Tilsæt A38 og rabarberessens. 
  • Hak chokolade og rabarber og kom i dejen. Her plejer jeg ikke at bruge røremaskine, men en dejskraber. 
  • Tilsæt en sjat mælk, hvis dejen er for tyk. 
  • Fyld dejen i 7-8 muffinsforme og bag ved 180 grader (ikke varmluft) i cirka 30 minutter – mærk med en tandstik, om de er færdigbagte. 

Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles ned. De er dog også lækre at spise imens de er lune. Hvis du har lyst, kan du lave en marengs frosting som pynt – det komplementerer rabarberens syre rigtig godt og ser så smukt ud. 

Rabarber cupcakes

Rabarber cupcakes

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram

Bananmuffins med chokolade

Cupcakes, Muffins | October 9, 2014 | By

Første opskrift hos Kageministeriet er en af de mere simple. Banan muffins med mørk chokolade hitter som regel hos de fleste, og er en moist og spongy muffin, der kan spises som den er, eller dekoreres med frosting.

Banan muffins med mørk chokolade

Opskrift til 14 stk

120 g hvedemel
140 g rørsukker
1 spsk bagepulver
1 knivspids salt
80 g blødt smør
1,2 dl mælk
2 æg
120 g most banan
100 g Valhrona Guanaja chokolade, hakket

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt smør.
  • Bland mel, bagepulver, salt sammen i en anden skål, og tilsæt til blandingen.
  • Kom bananmos og mælk i. Pisk til en jævn masse og kom chokoladen i. 
  • Fordel i 12-14 muffinforme og bag i 20 minutter ved 170°C.
  • De er færdige når du kan stikke en tynd kniv eller strikkepind i midten af kagen, uden der kommer kagedej på. 

Bananmuffins med chokolade

 Bananmuffin2