Mango mousse kage med passionsfrugt glaze

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Dessert, Kager, Mousser | February 18, 2017 | By

Jeg har før primært brugt diverse frugtmousser i lagkager, men fik lyst til at afprøve små moussekager, hvor fokus er på moussen. Hertil kom, at jeg også gerne ville afprøve glaze fænomenet – og det var v i r k e l i g en succes! Her får I opskriften på Kageministerens mango mousse med passionsfrugt glaze.

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Opskrift

(16 stk ø5cm)

Mango mousse

350 g mango i tern
2 spsk rørsukker
2 tsk vanilje
2 dl piskefløde
3 blade husblas 

Kiksebunde

150 g af din yndlingskiks
75 g smeltet smør
2 tsk karamelsauce/dulche de leche

Glaze

1 dl sødmælk
120 g sukker
140 g hvid chokolade
2,5 blade husblas
125 g miroir gele 
30 g passionsfrugt sirup
Gul pastafarve

Andet

En håndfuld hakkede hasselnødder til pynt i kanten
En halvkugleform i silikone ø5 cm

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Sådan gør du:

Mousse

  • Skræl mangoen og skær kødet fra stenen. Hak til tern og blend med en stavblender.
  • Læg husblas i koldt vand.
  • Varm mango puréen op i miroovnen og rør sukkeret og vaniljen i. 
  • Dryp husblassen af og kom i puréen. Lad køle. 
  • Pisk fløden til skum og rør mango puréen i med en dejskraber, når den er kølet ned. 
  • Fordel moussen i halvkugleformene. Bank formen mod bordet for at slå lufthullerne ud. 
  • Skrab overskydene mousse af med en spatel og sæt i fryseren i to timer, eller til dagen efter. 

Kiksebunde

  • Blend kiksne og hæld i en skål.
  • Smelt smørret og hæld over kiksekrummerne sammen med karamellen. 
  • Rør godt sammen og rul ud i mellem to stykker bagepapir. Sæt på frys eller køl i 1 time.
  • Stik ud med en rund ø5cm form

Glaze

  • Læg husblassen i koldt vand.
  • Varm mælken op i en gryde og smelt sukkeret og siruppen heri. Læg husblassen i. 
  • Hak chokoladen fint og hæld den varme blanding over. 
  • Hæl massen i en beholder, som er høj og passer til en stavblender.
  • Tilsæt gul pastafarve indtil det har den ønskede farve og blend med stavblenderen. 
  • Tilsæt miroir gel og blend lidt mere. Rør rundt med en spatel til glazen har en temperatur på 30 grader. 
    Ved denne temperatur er glazen perfekt at hælder over kagerne, som bør være frosne når de overhældes. 

Samling af kagen

  • Læg moussehalvkuglerne på bundene. 
  • Sæt kagerne på noget, som har en mindre diameter end kagen selv – således kan glazen dryppe af og man undgår klistrede og grimme kanter. Husk at have et stykke bagepapir under til at samle glazen op med. 
  • Hæld over med en spiseske – husk at hælde nok hen over, så der ikke komme huller. Det sviner meget, og der går en del til spilde 🙂 
  • Lad kagerne stå og køle i en halv times tid og pynt til sidst med hakkede hasselnødder på kanterne. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Glaze opskriften fik jeg af den søde dame nede i Specialkøbmanden. Hun havde den i sin bog, og jeg fik lov til at affotografere den – tak 🙂 

Chokoladekage med ganache og friske bær

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær kageministeriet

Kager, Mousser | August 3, 2016 | By

Selvom der nok har været mere regn end sol denne sommer, har butikkerne alligevel bugnet af lækre, friske bær. Friske bær og en god, mørk chokolade klinger ret godt, og det er der kommet denne kage ud af. En simpel, men enormt smagfuld, chokoladekage med ganache og friske bær. Den er let at lave og kan pyntes med hvad end man aller bedst kan lide. 

Opskrift chokoladekage med ganache og friske bær

 

Opskrift

(til form med ø25cm)

Kagen

100 g brun farin
1 æg
40 g smør (smeltes)
75 g hakket, mørk chokolade (smeltes)
150 g hvedemel
2 spsk god kakao
1 tsk vaniljesukker
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
2 dl mælk

Chokolade ganache

1,5 dl piskefløde
100 g mørk chokolade

Pynt

Diverse friske bær (Jeg har brugt ribs, kirsebær, hindbær og blåbær)

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær

Sådan gør du 

Kagen

  • Smelt smør og chokolade over vandbad til en ensartet, glat masse. 
  • Pisk farin og æg sammen til en lys, skummende masse (Ja! Den bliver lys jo længere du pisker)
  • Bland mel, natron, bagepulver, vaniljesukker og kakao i en anden skål. 
  • Hæld chokolade/smør blandingen ned i farin/æg blandingen.
  • Tilsæt skiftevis mel-blandingen og mælken til dejen og pisk til den er klar.
  • Bag i et lille tærtefad/springform ved 200 grader (alm ovn) i cirka 30 minutter. Test om kagen er færdig ved at stikke en tandstik ned i midten – hvis den kommer op uden dej på, er kagen klar. 
  • Kagen skal køles helt af inden du kommer ganache og bær på.

Chokolade ganache

  • Hak chokoladen meget fint og kom i en skål. 
  • Varm fløden op i en lille gryde, men kun lige til kogepunktet. 
  • Hæld den varme fløde over chokoladen og rør rundt med en ske indtil du har en glat masse. 
  • Stik på køl i 45 minutter og pisk op med en håndmixer. Du får en fast, lys ganache at arbejde med.

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær kageministeriet

  • Smør ganachen på kagen og pynt med dine yndlingsbær eller spiselige blomster 🙂

Vil du gerne servere en glutenfri version, så prøv bønne chokoladekagen som bund i stedet. Ganachen kan naturligvis også laves med laktosefri fløde og chokolade, hvis man ønsker det. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Hvid chokolademousse med lakrids

Hvid chokolademousse med lakrids

Dessert, Mousser | January 3, 2016 | By

Til nytårsaften 2015 lavede jeg en desserttallerken med en treenighed af mousse, kage og flødebolle. I glasset havde jeg en let og luftig hvid chokolademousse med lakrids surprise i bunden og lakrids og guldstøv på toppen. Her får I opskriften 🙂

Hvid chokolademousse med lakrids

Opskrift

(Til lidt over 6 serveringer)

Lakrids ganache

60 g god, hvid chokolade (Jeg bruger Ivoire fra Valrhona)
25 g sød lakridssirup
30 ml fløde

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom det i en skål. 
  • Varm fløde og sirup op i en gryde til det damper og hæld det over chokoladen. 
  • Rør grundigt indtil du har en ensartet masse.
  • Lad det køle lidt, hæld det på en sprøjtepose og lad det køle yderligere i et par timer.

Hvid chokolademousse

100 g god, hvid chokolade (Jeg bruger Ivoire fra Valrhona)
1½ past. æggehvider
2 past. æggeblommer
2 spsk rørsukker

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og smelt den i en skål over vandbad. 
  • Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen, så det bliver en lys og luftig masse.
  • Når chokoladen er smeltet (det kan godt tage lidt tid med hvid chokolade, at få det ordentligt smeltet) hældes det i æggeblomme/sukker blandingen under omrøring.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i blandingen til en ensartet masse. 

Anretningen

  • Fyld din lakrids ganache i en sprøjtepose og dæk bunden af serveringsglasset med ganache. Fyld din chokolademousse ovenpå og sæt på køl i et par timer, til den har sat sig. 
  • Pynt med lakridspulver, guldstøv og bladguld og server iskold. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Opskrifterne i denne blogpost er sammensat af flere opskrifter med inspiration fra denne side. Dog er anretning og pynt samt sammensætning af desserten Kageministerens egen 🙂