How to: Glaze kage

Lagkage, Mousser | January 21, 2018 | By

Hos Kageministeriet er kager med smuk, spejlblank glaze i højsædet lige nu. Det er en “let” måde at få et fabelagtigt finish og man kan forberede selve kagen i forvejen, da den skal være frossen når den overhældes med glaze. Kageministeren giver dig hermed en step by step opskrift på en lækker kage med den flotte glaze ud over.

Du skal til denne opskrift bruge en Eclipse form fra Silikomart. 

 

Opskrift eclipse kage glaze

Opskrift

1 kage i Eclipse form (10-12 serveringer)

Kagebunde (2 stk ø16cm)

1 æg
50 g sukker
50 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker

Sådan gør du:

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse.
  • Bland mel, bagepulver og vaniljesukker i en anden skål og si ned i ægge/sukkerblandingen.
  • Smør en bagering (ø16cm) med smør og drys med sukker.
  • Bag ved 200 grader (alm ovn) i cirka 12 minutter. 
  • Lad køle og del i to bunde.

Hindbærmousse 

175g hindbær
60 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 blade husblas 
2 dl fløde

Sådan gør du

  • Opblød husblassen i koldt vand til det er blødt. 
  • Kog hindbær, sukker og vanilje sammen og når det har været oppe at koge tager du det af varmen og blender med en stavblender.
  • Kom husblassen i og rør rundt.
  • Lad køle i koleskab, men glem det ikke – det bliver til hårdt gelé, hvis det står for længe 😉 
  • Pisk fløden til flødeskum og vend den afkølede hindbærmarmelade i med en dejskraber. Du må endelig ikke piske det – det kan let skille. 
  • Sæt på køl igen. 

Eclipse kage

Samling af kagen – del 1

  • Kom hindbærmoussen i en sprøjtepose og sprøjt hele vejen rundt i kanten af formen. Fyld herefter midten ud og læg en bund i. “Bank” formen mod underlaget for at lade eventuelle luftbobler punktere.
    Den hvide del af Eclipse formen udgør toppen af kagen, og den åbne del svarer til bunden af den færdige kage. Du bygger den således op fra toppen af. 
  • Montér den anden del af formen nu og fyld hindbærmousse hele vejen rundt i kanten.

  • Der kan godt sætte sig lidt mousse i selve samlingen, men kan snildt glattes ud når kagen er frossen. Mere om det senere. 
  • Sæt kagen i fryseren og begynd at lave din ganache.

Chokolade ganache

100 g god mørk chokolade
150 ml fløde 

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  • Varm fløden i microovn eller i en gryde og hæld over chokoladen.
  • Rør til en glat masse og sæt på køl. 

Samling af kagen – del 2

  • Når chokoladeganachen er kølet ned og har fået en lidt tykkere konsistens tager du kagen ud af fryseren.
  • Hæld den nedkølede ganache over kagen og luk den af med den sidste bund. 
  • Tryk let på den så ganachen flyder helt ud og lukker alle huller ved kanten.
  • Sæt kagen i fryseren igen til den er dybfrossen.

Pyntning af kagen

  • Du kan pynte den glaserede kage med lige det du helst vil. Jeg synes, at chokoladespiraler er fine og de er forholdsvis lette at lave. Du skal bruge lidt chokolade, noget kageplast, en ring (f.eks. metal ring) og en spatel med takker. Smør den tempererede chokolade på cirka 18 cm kageplast. Træk spatlen igennem og lav “striber”. Sno den til spiral og sæt fast i metalringen. Ind på frys. Når de er frosne kan du befri dem fra plasten og lirke dem af. Det er tricky, det sidste her, men du kan gøre det! 🙂 Nå, vi skal videre.
  • Tag kagen ud af fryseren og befri den fra formen. Det gør du ved først, at løste toppen fra bunden (den klare fra den hvide) og til sidste den hvide del af formen.
  • Som sagt kan kagen godt have lidt “kant” af moussen, hvilket skal jævnes ud inden du hælder glaze på. Det gør du ved at have en kop kogende vand og en metal spatel. 
  • Dyp spatlen i vandet og tør af med køkkenrullet. Glat herefter kanterne med den varme spatel. 
  • Sæt kagen på frys igen og lav din glaze. Husk at glaze samme dag, som du skal bruge kagen, hvis muligt. 

Moussekage

Opskrift på glaze

Glaze til én Eclipse kage

Jeg bruger en portion fra opskriften her

  • Farv med den farve du synes kagen skal have. De gange jeg har gjort det har jeg erfaret, at der skal RET meget pastafarve i for at farven bliver kraftig nok. 
  • Når glazen er cirka 31 grader er den klar til at hælde over. Hvis den er for varm løber den af kagen, hvis den er for kold kan den ikke løbe. Du kan godt varme let på den i microovnen hvis du bruger lang tid på at farve f.eks. 
  • Hvis der kommer luftbobler i din glaze kan du punktere dem med en tandstik. Hvis du gør det forholdsvis hurtigt vil glazen bare flyde sammen og du kan slet ikke se det. 
  • Hæld over kanterne først og så midten. Der går meget til spilde, desværre. Men sådan er det 🙂

 

Det her er måden jeg gør det på, og det virker for mig. Glazen smager også rigtig dejligt 🙂

Jeg håber guiden kan bruges – hvis der er spørgsmål eller tvivl, så smid en kommentar eller skriv på Facebook her

Opskrift glaze kage kageministeriet

Romkugler

Opskrift romkugler

Kager | November 29, 2017 | By

Det der var til overs, blendet restkage, trøffelkugle eller romkugle. Kær kage har mange navne, men den lille, runde kage er alligevel super populær blandt os danskere. Hvordan man bedst kan lide sine romkugler er forskelligt, men herunder får I opskriften på Kageministerens foretrukne version. En lækker opskrift på romkugler med både chokolade, marcipan og selvfølgelig masser af romsmag. 

Opskrift romkugler

Opskrift

(12 stk)

350 g chokoladekage (jeg brugte en portion af denne)
70 g chokolade (smeltes)
2 spsk hindbærsyltetøj
70 g marcipan
25 g mandler (blendes) 
Romessens

Krymmel 

Sådan gør du

  • Blend kagen og kom den i en røreskål.
  • Blend mandlerne og marcipanen.
  • Kom ingredienserne i en skål og rør til massen samler sig. 
  • Smag til med romessens til du synes den smager som du bedst kan lide. 
  • Tril 12 kugler og rul dem i en go krymmel eller kokosmel. 
  • Sæt på køl og tag dem ud 10 min før de skal serveres. 

Romkugler

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Chokolade cupcakes med mokka ganache

Opskrift chokolade cupcakes mokka creme

Cupcakes, Muffins | October 26, 2017 | By

For mig er det en selvfølge, at kraftig, mørk chokolade passer sammen med en god kop kaffe. Derfor er denne skønne cupcake lige i skabet, hvis du spørger mig. En svampet, lækker chokolade cupcake med en fløjlsblød mokka ganache. Mums! Her kommer opskriften. 

Opskrift chokolade cupcakes kaffe

Opskrift 

(8 stk)

Cupcakes

65 g hvedemel
20 g kakao
½ tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 æg 
500 g rørsukker
50 g smør
1 tsk vaniljesukker
60 ml mælk
40 g god, mørk chokolade

 

Sådan gør du

  • Si mel, kakao, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. 
  • Smelt smør og chokolade over vandbad.
  • Pisk æg og sukker til en luftig masse i en anden skål og pisk chokolade/smør blandingen i. 
  • Pisk melblandingen skiftevis med mælken ned i blandingen indtil du har en ensartet og glat masse. 
  • Fordel i otte cupcakeforme og bag ved 180 grader (alm ovn, ikke varmluft) i 20-25 minutter. 
  • Lad køle.

Mokka ganache

250 ml fløde
250 g god, mørk chokolade
1 spsk flydende honning
Mokka aroma

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom i en skål.
  • Varm fløden op til det bobler i mikroovnen og hæld over chokoladen,
  • Rør indtil du har en fin, mørk og glat konsistens. Tilsæt mokka aroma til du synes det smager nok af kaffe. 
  • Sæt på køl og rør løbende. 
  • Efter cirka 1-2 timer bør ganachen have en konsistens, som kan tylles på dine cupcakes. Du ved at den er klar, når du kan trække “strenge” når du rører i den. 
  • Tyl kagerne og drys med dit favoritkrymmel. 🙂 

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Tærte med citron panna cotta, rabarber og hindbær

Tærte med pannacotta, hindbær og rabarber

Kager, Tærter | July 11, 2017 | By

Kageministeren kombinerer denne gang blød panna cotta med både rabarber og hindbær – og det er lækkert. Du får opskriften på disse søde minitærter med hindbær, citron panna cotta og sød rabarberkompot. Mums!

Tærte med pannacotta, hindbær og rabarber

Opskrift

(5 små tærter a 7ø cm)

Mørdej med marcipan

Sådan gør du

  • Du skal bruge en lille form eller ring på 7ø cm. Der skal blive til fem små tærter.
  • Rul dejen ud på et meldrysset skærebræt. Stik bunden ud.
  • Lav en “stribe” af dej, som passer til indersiden af bageringen og tryk det let sammen.
  • Bag i 9-10 min ved 200 grader (alm ovn)

Citron panna cotta

1,25 dl fløde
1 blad husblas
15 g sukker
½ tsk vanilje
Saft fra en kvart citron (eller en halv, hvis den skal være meget syrlig) 

Sådan gør du

  • Pres citronen.
  • Sæt husblas i blød i koldt vand.
  • Kog fløde, sukker og vanilje og tilsæt citronsaften. Tag det af varmen lige inden kogepunktet. 
  • Hæld panna cottaen i en silikoneform med halvkugler, der har en diameter på 4 cm. Sæt i fryseren. 

Rabarberkompot

Tærte med pannacotta, hindbær og rabarber

Kagen samles

  • Hæld rabarberkompot (afkølet) i tærtebunden. 
  • Vend en panna cotta halvkugle ud af formen og sæt i midten af kagen. Dekorér med fiske hindbær hele vejen rundt og evt. lidt hvid chokolade på toppen. 

Tærte med pannacotta, hindbær og rabarber

Tærte med pannacotta, hindbær og rabarber

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Mini donuts med citron og sukker

mini donuts med citron sukker

Kager | June 28, 2017 | By

Jeg har før udtrykt min begejstring for citron både her og her, og nu kommer endnu en opskrift med citron og sukker. Denne gang får I opskriften på mini donuts med sukker og citron. De er ikke friturestegt, men bagt i ovnen i stedet. 

Mini donuts citron sukker

Opskrift

(40 mini donuts)

120 g hvedemel
15 g majsstivelse
75 g sukker
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 dl letmælk/sødmælk
1 æg
25 g smeltet smør
1 tsk vaniljesukker
2 tsk revet citronskal (husk, de skal være øko)
2 spsk citronsaft

Ekstra

Form til mini donuts
Citronsaft fra to citroner (til at dyppe i)
Hvidt sukker (til at dyppe i)

Mini citron donuts

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre indgredienser i en skål.
  • Tilsæt smeltet smør, æg, mælk, citronsaft og citronskal og rør med en håndmixer til dejen har samlet sig. 
  • Hæld på en tyllepose og tyl ned i mini donutformen til den er halvt fyldt, så de ikke lukker sig når de hæver.
  • Bag ved 220 grader (alm ovn) i 9 minutter til de er gyldne i kanten. 
  • Når de er kølet lidt ned, og ikke er brændvarme, dyppes de i citronsaft og herefter i sukker. 
  • Klar til at spise 🙂

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Luksus jordbær-rabarber tærte

Jordbær rabarber tærte

Kager, Tærter | June 3, 2017 | By

Kageministeren har en hemmelighed. Den bliver nu delt med jer. Én af de få kager, som Kageministeren ikke bryder sig helt vildt godt om, er den klassiske jordbærtærte. Det er en af landets mest populære kager, men Kageministeren er ikke overbevist. Indtil nu. Nu har hun nemlig skabt en luksusversion af den folkekære kage, som både indeholder lækker rabarberkompot, mascarpone og hvid chokolade. Og alt dette på en bund af mørdej, som indeholder marcipan. What’s not to like? Opskriften kommer naturligvis her. 

Jordbær-rabarber tærte

Opskrift

(1 kageform / 12 x 35 cm)

Mørdej med marcipan

80 g smør
50 g rørsukker
225 g hvedemel
1 æg
90 g marcipan

Sådan gør du

  • Hak smørret i små tern og kom alle ingredienserne i en skål.
  • Ælt sammen med hænderne til en ensartet masse og rul det til en kugle.
  • Pak dejen ind i vitawrap og læg i køleskabet i 1 time. 
  • [1 time senere]
  • Smør din form med lidt smør og drys med sukker. Tryk dejen ud i formen og prik bunden med en gaffel.
  • Bag tærtebunden ved 200 grader (alm ovn) i 11 minutter. Sæt til at køle i et par minutter inden kagen samles.

Rabarberkompot

175 g rabarber
40 g rørsukker
2 tsk vaniljesukker
1 dl vand
1 blad husblas

Sådan gør du

  • Vask rabarberne og hak dem i tern. Kom dem i en gryde.
  • Hæl vand, rørsukker og vanilje ned i gryden og kog ved middelvarme til den har en cremet konsistens. 
  • Blød husblasen op i koldt vand og kom selve husblasbladet ned til kompotten imens kompotten er varm, når det er blevet blødt. 
  • Rør rundt og sæt til side.

Hvid chokolade og mascarponecreme

200 g hvid chokolade (F.eks. Ivoire)
1 dl piskefløde
200 g mascarpone

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom i en skål.
  • Varm piskefløden op i en gryde, eller microovn, og hæld over chokoladen.
  • Rør rundt til al chokoladen er smeltet i fløden og sæt på køl i 10 min. 
  • Rør chokoladeblandingen og mascarponen sammen til en creme og sæt på køl i 30 min. 

Pynt

1 bakke jordbær (i skiver)

Jordbærtærte

Kagen samles

  • Fyld din rabarberkompot i bunden af tærten. 
  • Kom din mascarpone/hvid chokolade creme i en pose (evt. med en stjernetyl) og tyl den på rabarberkompotten. (Jeg vælger at tylle den på, da det bliver noget smatværk at smøre)
  • Læg jordbærskiverne på kagen og lad kagen hvile i køleskabet indtil den skal spises 🙂 

Jordbær-rabarbertærte

Rabarbertærte

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

 

Mango mousse kage med passionsfrugt glaze

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Dessert, Kager, Mousser | February 18, 2017 | By

Jeg har før primært brugt diverse frugtmousser i lagkager, men fik lyst til at afprøve små moussekager, hvor fokus er på moussen. Hertil kom, at jeg også gerne ville afprøve glaze fænomenet – og det var v i r k e l i g en succes! Her får I opskriften på Kageministerens mango mousse med passionsfrugt glaze.

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Opskrift

(16 stk ø5cm)

Mango mousse

350 g mango i tern
2 spsk rørsukker
2 tsk vanilje
2 dl piskefløde
3 blade husblas 

Kiksebunde

150 g af din yndlingskiks
75 g smeltet smør
2 tsk karamelsauce/dulche de leche

Glaze

1 dl sødmælk
120 g sukker
140 g hvid chokolade
2,5 blade husblas
125 g miroir gele 
30 g passionsfrugt sirup
Gul pastafarve

Andet

En håndfuld hakkede hasselnødder til pynt i kanten
En halvkugleform i silikone ø5 cm

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Sådan gør du:

Mousse

  • Skræl mangoen og skær kødet fra stenen. Hak til tern og blend med en stavblender.
  • Læg husblas i koldt vand.
  • Varm mango puréen op i miroovnen og rør sukkeret og vaniljen i. 
  • Dryp husblassen af og kom i puréen. Lad køle. 
  • Pisk fløden til skum og rør mango puréen i med en dejskraber, når den er kølet ned. 
  • Fordel moussen i halvkugleformene. Bank formen mod bordet for at slå lufthullerne ud. 
  • Skrab overskydene mousse af med en spatel og sæt i fryseren i to timer, eller til dagen efter. 

Kiksebunde

  • Blend kiksne og hæld i en skål.
  • Smelt smørret og hæld over kiksekrummerne sammen med karamellen. 
  • Rør godt sammen og rul ud i mellem to stykker bagepapir. Sæt på frys eller køl i 1 time.
  • Stik ud med en rund ø5cm form

Glaze

  • Læg husblassen i koldt vand.
  • Varm mælken op i en gryde og smelt sukkeret og siruppen heri. Læg husblassen i. 
  • Hak chokoladen fint og hæld den varme blanding over. 
  • Hæl massen i en beholder, som er høj og passer til en stavblender.
  • Tilsæt gul pastafarve indtil det har den ønskede farve og blend med stavblenderen. 
  • Tilsæt miroir gel og blend lidt mere. Rør rundt med en spatel til glazen har en temperatur på 30 grader. 
    Ved denne temperatur er glazen perfekt at hælder over kagerne, som bør være frosne når de overhældes. 

Samling af kagen

  • Læg moussehalvkuglerne på bundene. 
  • Sæt kagerne på noget, som har en mindre diameter end kagen selv – således kan glazen dryppe af og man undgår klistrede og grimme kanter. Husk at have et stykke bagepapir under til at samle glazen op med. 
  • Hæld over med en spiseske – husk at hælde nok hen over, så der ikke komme huller. Det sviner meget, og der går en del til spilde 🙂 
  • Lad kagerne stå og køle i en halv times tid og pynt til sidst med hakkede hasselnødder på kanterne. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Opskrift mango mousse med passionsfrugt glaze

Glaze opskriften fik jeg af den søde dame nede i Specialkøbmanden. Hun havde den i sin bog, og jeg fik lov til at affotografere den – tak 🙂 

Gateau Marcel

Opskrift på gateau marcel

Dessert, Kager | December 29, 2016 | By

Er du til chokolade, og rigtig meget af det, så vil du elske gateau marcel. Denne opskrift på Gateau Marcel er smækfyldt med mørk chokolade, og så er den tilmeld glutenfri, og kan laves laktosefri, hvis man vælger laktosefri varianter af smør og chokolade. Den er fantastisk! 

Opskrift

(Til springform ø26 cm)

260 g god, mørk chokolade (F.eks. Guanaja)
260 g smør
260 g rørsukker
4 bægre pasteuriserede æggeblommer
4½ bægre pasteuriserede æggehvider
 
Andet:
Lidt smør og sukker til formen
Kakaopulver til drys over kagen
Pynt (F.eks. bladsølv, bladguld og flag)
 

Sådan gør du:

  • Hak chokoladen groft og smelt overvandbad sammen med smørret.
  • Pisk sukker og æggeblommer til en lys og luftig masse.
  • Pisk æggehviderne stive i en anden skål.
  • Når smør og chokolade er smeltet til en ensartet masse, hældes det ned i sukker/æggeblommemassen og piskes sammen. 
  • Vend forsigtigt æggehviderne i blandingen med en dejskraber og sørg for at gøre det forsigtet, så den bevarer luftigheden. 
  • Hæld halvdelen af massen i springformen, som du har smurt med smør og drysset med sukker. Stil den anden halvdel på køl til senere.
  • Bag ved 175 grader i cirka 25 minutter og lad køle. Når kagen er afkølet smøres resten af moussen ovenpå og fordeles jævnt. Lad kagen sætte sig, meget gerne natten over, inden den serveres. På den måde er den lettere at skære, fordi moussen er kølet helt ned og ikke klistrer så meget 🙂 Hæld lidt kakaopulver i en si og drys hen over kagen. 
  • Tip: Pynt med guld og hvide chokoladespåner og brug kagen til nytår!
    Jeg bragte oprindeligt opskriften på min livsstilsblog her

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Praline konfekt

Konfekt med nougat, praline og hasselnødder.

Konfekt | December 11, 2016 | By

December er højtid for konfekt og søde sager, og hos Kageministeriet eksperimenteres der hvert år med nye slags konfekt. I år har Kageministeren udarbejdet opskriften på denne lækre luksus konfekt med hasselnødder, praliné, nougat, mørk ganache og sprød, lys chokolade. Mums! Denne opskrift på praline konfekt bliver uden tvivl en genganger i mange år fremover. Prøv den selv.

Praliné konfekt med nougat

Opskrift

(ca. 25 stk)

Praline

40 g hasselnødder
35 g rørsukker
80 g nougat

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne ved 200 grader varmluft i cirka 9 minutter og gnub skallerne af. 
  • Hæld rørsukkeret op i en gryde og lad det smelte ved høj varme. Når det hele er smeltet kommer du hasselnødderne ned i og rører hurtigt rundt så sukkeret sætter sig på hasselnødderne. Det klumper sammen og størkner, hvilket er meningen 🙂 
  • Hæld sukkernødderne på bagepapir og lad dem køle af inden de blendes til groft mel. 
  • Smelt nougaten over vandbad og rør din praline i. Jeg brugte ikke det hele, men gemte et par spiseskefulde til anden konfekt-lavning. Du kan sagtens komme det hele i.
  • Hæld de hele hasselnødder ned i praline massen og fisk én op ad gangen og læg på en tallerken med bagepapir og stil på køl.

Praline med hasselnødder

Mørk chokolade ganache

100 g god, mørk chokolade
90 ml fløde

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint. 
  • Varm fløden i microovnen til den er så varm, at den kan smelte chokoladen.
  • Rør massen sammen til den er jævn og sæt på køl. (Men glem den ikke derinde! Den må ikke stivne, den skal blot køles ned, så den ikke smelter praline massen.)

Konfekten samles

100 g god, lys chokolade (f.eks. Jivara)
Evt. guldstøv til pynt

  • Tryk forsigtet hasselnødde-praline klumperne til kugler og dyp dem én efter én i chokolade ganachen og stil på køl igen. 
  • Hak den lyse chokolade og smelt over vandbad. 
  • Når konfekt kuglerne er størknet, kan de igen trykkes runde og herefter dyppes i lys chokolade. 
  • Sæt på køl og pynt evt. med lidt praline eller mal dem med guldstøv. 

Praline konfekt med mørk ganache og nougat

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Chokoladetrøfler

Chokoladetrøfler

Konfekt | December 4, 2016 | By

Endelig blev det december. Kageministeren glæder sig altid ekstra meget til denne måned, da det er tiden for æbleskiver, vafler, småkager og konfekt. I indlægget her får du Kageministerens opskrift på lækre chokoladetrøfler, som smelter på tungen. 

Chokoladetrøfler

Opskrift 

(Ca. 30 stk)

1 dl piskefløde
120 g god, mørk chokolade (F.eks. Valrhona Guanaja 70%)
25 g nougat
1 tsk smør  
Evt. smag

Sådan gør du

  • Hak chokoladen meget fint. Det skal være så fint som muligt, for at det lettere smeltes i fløden – store klumper er sværere at smelte. Skær nougaten i små tern.
  • Hæld fløden i skål og varm i microovnen indtil det har en temperatur, hvor det vil kunne smelte chokolade.
  • Hæld chokoladen, nougaten og smørret ned til den varme fløde og rør rundt til du har en glat og jævn masse. Hvis den køler for meget ned, og du ikke kan røre den glat, varmer du den blot lidt op igen og rører videre. 
  • Tilsæt evt. smag til dine chokoladetrøfler (Orange olie eller pebermyntesmag) 
  • Enten hælder du den i en firkantet form, så du kan skære trøflerne ud, eller også sætter du på køl i skålen og former med et parisiennejern eller hænderne til små trøffelkugler. Rul dine chokoladetrøfler i kakaopulver og opbevares på køl. De har naturligvis begrænset holdbarhed grundet smørret og fløden, men de plejer heller ikke at kunne stå så længe førend de er spist og væk. 

Rigtig glædelig jul. 

opskrift på chokoladetrøfler

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Chokoladekage med ganache og friske bær

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær kageministeriet

Kager, Mousser | August 3, 2016 | By

Selvom der nok har været mere regn end sol denne sommer, har butikkerne alligevel bugnet af lækre, friske bær. Friske bær og en god, mørk chokolade klinger ret godt, og det er der kommet denne kage ud af. En simpel, men enormt smagfuld, chokoladekage med ganache og friske bær. Den er let at lave og kan pyntes med hvad end man aller bedst kan lide. 

Opskrift chokoladekage med ganache og friske bær

 

Opskrift

(til form med ø25cm)

Kagen

100 g brun farin
1 æg
40 g smør (smeltes)
75 g hakket, mørk chokolade (smeltes)
150 g hvedemel
2 spsk god kakao
1 tsk vaniljesukker
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
2 dl mælk

Chokolade ganache

1,5 dl piskefløde
100 g mørk chokolade

Pynt

Diverse friske bær (Jeg har brugt ribs, kirsebær, hindbær og blåbær)

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær

Sådan gør du 

Kagen

  • Smelt smør og chokolade over vandbad til en ensartet, glat masse. 
  • Pisk farin og æg sammen til en lys, skummende masse (Ja! Den bliver lys jo længere du pisker)
  • Bland mel, natron, bagepulver, vaniljesukker og kakao i en anden skål. 
  • Hæld chokolade/smør blandingen ned i farin/æg blandingen.
  • Tilsæt skiftevis mel-blandingen og mælken til dejen og pisk til den er klar.
  • Bag i et lille tærtefad/springform ved 200 grader (alm ovn) i cirka 30 minutter. Test om kagen er færdig ved at stikke en tandstik ned i midten – hvis den kommer op uden dej på, er kagen klar. 
  • Kagen skal køles helt af inden du kommer ganache og bær på.

Chokolade ganache

  • Hak chokoladen meget fint og kom i en skål. 
  • Varm fløden op i en lille gryde, men kun lige til kogepunktet. 
  • Hæld den varme fløde over chokoladen og rør rundt med en ske indtil du har en glat masse. 
  • Stik på køl i 45 minutter og pisk op med en håndmixer. Du får en fast, lys ganache at arbejde med.

Opskrift på chokoladekage med chokoladeganache og friske bær kageministeriet

  • Smør ganachen på kagen og pynt med dine yndlingsbær eller spiselige blomster 🙂

Vil du gerne servere en glutenfri version, så prøv bønne chokoladekagen som bund i stedet. Ganachen kan naturligvis også laves med laktosefri fløde og chokolade, hvis man ønsker det. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Tarte au citron

Citrontærte

Kager, Tærter | May 1, 2016 | By

Syrlig citron og sukkersød marengs – en perfekt kombination. Tarte au citron er en skøn hapser på kagebordet. I disse minitærter er der en mørdejsbund med lemon curd i, som er toppet af med sød marengs, der er brændt let af i ovnen inden servering. Her kommer opskriften!

Citrontærte

Opskrift

(Til 4 små tærter ø9 cm)

Citronfyld

En portion lemoncurd fra denne opskrift. Til sæt eventuelt mere/mindre sukker alt efter, hvor sød den skal være.

Mørdej

125g hvedemel
65g koldt smør
10g flormelis
½ sammenpisket æg

Marengs

2 æggehvider
100g hvidt sukker 

Sådan gør du

  • Start med at lave din lemoncurd efter denne opskrift, og sæt på køl i et par timer – meget gerne dagen før. Opbevar i et lufttæt glas indtil den skal bruges. 
  • Til mørdejen kommer du alle ingredienserne i en blender og kører den indtil den er ved at samle sig. Tag dejen ud og saml til en kugle. Pak dejkuglen ind i vitawrap og læg på køl i mindst 30 minutter. 
  • Fordel næsten alt dejen i formene (alt efter hvor tyk en bund de skal have) og ret kanterne af. Prik med en gaffel i bundene. Bag ved 175 grader alm ovn i 15 minutter og tag dem ud. Lad køle i få minutter.
  • Til marengsen pisker du æggehviderne næsten stive. Herefter pisker du videre imens du tilsætter sukkeret lidt efter lidt. Pisk til en fin og blank marengs og fyld på en sprøjtepose med en stjernetyl. 
  • Fyld lemon curd i kagerne (lidt over en spiseske i hver) og pynt med marengs.
  • Når kagerne er pyntet grilles de i meget kort tid ved 230 grader eller brændes med en gasbrænder. Jeg brænder i ovnen i maks 30 sekunder (hold øje – det går SÅ hurtigt!). 
  • Lad kagerne køle lidt ned inden de tages ud af formene og serveres 🙂 

Citrontærte

Citrontærte

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Rabarberkage med marcipan

Rabarberkage med marcipan og appelsin

Kager | April 30, 2016 | By

Her på kageministeriet er rabarber altså en af favoritingredienserne. Der bages ganske ofte med rabarber, og derfor var det kærkommet med en ny opskrift til samlingen med den skønne grøntsag. (Vidste I godt, at det er en grøntsag?) Denne gang er det en lækker rabarberkage med marcipan , et strejf af appelsin og knasende mandler, som er blevet testet af. Den er fantastisk. Appelsinen, det søde rørsukker og de lækre rabarber komplementerer hinanden fabelagtigt! Her kommer opskriften.

Rabarberkage med marcipan og appelsin

Opskrift

(Til form på 21×18 centimeter)

100 g smeltet smør
110 g rørsukker
Saft fra ½ appelsin
2 æg
110 g hvedemel
40 g mandelmel
1 tsk bagepulver
1½ tsk vaniljesukker
110 g marcipan
250 g rabarber i tern
20 g mandler (smuttes)
Lidt perlesukker og flormelis til pynt

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse og tilsæt appelsinsaften.
  • Smelt smørret og kom det i lidt ad gangen. 
  • Bland mel, mandelmel, bagepulver og vaniljesukker i en skål og kom i blandingen. 
  • Riv marcipanen med den grove side af rivejernet og rør direkte i dejen lidt ad gangen, så det ikke klumper. 
  • Rør forsigtigt cirka halvdelen af rabarberne i selve dejen og gem resten til at komme ovenpå. 
  • Smut mandlerne i kogende vand og hak dem til flager/splitter. 
  • Hæld dejen i en form med bagepapir i og tryk de resterende rabarber ned i overfladen. Drys mandelflagerne ud over og tryk dem også forsigtigt ned i kagen. Drys med perlesukker til sidst og bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 35-40 minutter. Tjek kagen løbende – det kan være forskelligt fra ovn til ovn, hvor meget den skal have. 
  • Lad kagen køle og drys med flormelis inden servering. Den må gerne serveres let lun 🙂 

Rabarberkage med marcipan og appelsin

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Hvid chokolademousse med lakrids

Hvid chokolademousse med lakrids

Dessert, Mousser | January 3, 2016 | By

Til nytårsaften 2015 lavede jeg en desserttallerken med en treenighed af mousse, kage og flødebolle. I glasset havde jeg en let og luftig hvid chokolademousse med lakrids surprise i bunden og lakrids og guldstøv på toppen. Her får I opskriften 🙂

Hvid chokolademousse med lakrids

Opskrift

(Til lidt over 6 serveringer)

Lakrids ganache

60 g god, hvid chokolade (Jeg bruger Ivoire fra Valrhona)
25 g sød lakridssirup
30 ml fløde

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og kom det i en skål. 
  • Varm fløde og sirup op i en gryde til det damper og hæld det over chokoladen. 
  • Rør grundigt indtil du har en ensartet masse.
  • Lad det køle lidt, hæld det på en sprøjtepose og lad det køle yderligere i et par timer.

Hvid chokolademousse

100 g god, hvid chokolade (Jeg bruger Ivoire fra Valrhona)
1½ past. æggehvider
2 past. æggeblommer
2 spsk rørsukker

Sådan gør du

  • Hak chokoladen fint og smelt den i en skål over vandbad. 
  • Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen, så det bliver en lys og luftig masse.
  • Når chokoladen er smeltet (det kan godt tage lidt tid med hvid chokolade, at få det ordentligt smeltet) hældes det i æggeblomme/sukker blandingen under omrøring.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i blandingen til en ensartet masse. 

Anretningen

  • Fyld din lakrids ganache i en sprøjtepose og dæk bunden af serveringsglasset med ganache. Fyld din chokolademousse ovenpå og sæt på køl i et par timer, til den har sat sig. 
  • Pynt med lakridspulver, guldstøv og bladguld og server iskold. 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Opskrifterne i denne blogpost er sammensat af flere opskrifter med inspiration fra denne side. Dog er anretning og pynt samt sammensætning af desserten Kageministerens egen 🙂

Gulerodskage

Opskrift gulerodskage

Kager | December 29, 2015 | By

Alle kender den gode, gamle gulerodskage, og der findes helt sikkert enormt mange variationer af opskriften til netop denne kage. Kageministeren har fiflet med sin opskrift af flere omgange, og her er den ultimative opskrift på gulerodskage med creamcheese frosting. Kagen er svampet, krydret og enormt lækker – prøv selv!

Gulerodskage med creamcheese

Opskrift

(Til én kage der er ø21cm)

Kagen

200 g revet gulerod
2 æg
100 g brun farin
100 g rørsukker
1 dl smagsneutral olie
180 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
½ tsk stødt nellike
½ tsk muskatnød

Cream cheese frosting

1 pakke flødeost
30 g blødt smør
Flormelis
Lidt citron/appelsinsaft

Gulerodskage med cream cheese frosting

Sådan gør du

  • Riv gulerødderne og stil til side.
  • Rør æg, sukker og farin godt sammen.
  • Bland resten af de tørre ingredienser i en skål og mål olien op i et målebæger. 
  • Tilsæt skiftevis mel og olie til sukker/æg blandingen imens maskinen rører og slut af med at tilsætte de revne gulerødder. 
  • Kom bagepapir i bunden af din springform og smør kanterne med smør og drys med mel. Hæld dejen i og bag kagen ved 180 grader varmluft i 35 minutter. Lav en “stikprøve” for at være sikker på, at den er færdig. Den skal være moist, men ikke ubagt.
  • Imens kagen bager rører du din frosting. Mix alle ingredienserne sammen. Kom flormelis i til du synes den har den rette sødme. Kageministeren anbefaler, at den ikke skal være FOR sød. 
  • Når kagen er kølet af pyntes den ved at smøre frostingen på, eller tylle den på med en stjernetylle. Enjoy!

Opskrift på gulerodskage

 

Tip: De kan også laves som muffins. Se her!

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Karameller med hasselnødder

Bløde karameller

Konfekt | November 28, 2015 | By

Da vi var i London for nogle år siden fik jeg nogle flødekarameller der var helt igennem perfekte. Siden da har jeg haft smag for chewy og bløde karameller, og nu har jeg lavet min egen version med ristede hasselnødder. Det tog et par forsøg at finde frem til den perfekte opskrift for mig, men nu er den her. Jeg håber, at I kan lide den.

Bløde karameller med hasselnødder

Opskrift

(til en form på 15×16 cm / 40 styks)

50 g hasselnødder
1 dåse kondenseret mælk
110 g smør
1 spsk honning
140 g sukker
½ tsk vaniljesukker

 Ingredienser til karameller

Hasselnødder

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne ved 200 grader (ikke varmluft) i cirka 5 minutter til de er blevet mørke og skallerne har løsnet sig. Gnid skallerne af i et rent viskestykke. 
  • Hak hasselnødderne groft og sæt til side.
  • Kom alle ingredienserne til karamelmassen i en gryde og varm op ved lav varme. Jeg bruger et piskeris til at røre med. Lad sukkeret smelte i massen og skru op til det koger. 
  • Kog under omrøring til det har en mørk, gylden farve. Husk at røre godt ud i kanterne.
    Tilsæt hasselnødder.
  • Det kan være svært at ramme den perfekte kogetid, men min erfaring er, at du skal koge i kortere tid hvis du vil have meget bløde karameller, og længere hvis de skal være meget hårde. 
  • Jeg kan bedst lide mine som sådan en mellemting, men mest bløde. Jeg tager min karamelmasse af når den har en konsistens der gør, at den slipper bunden.
  • Hæld i en form med bagepapir (15×16 cm) og sæt på køl til massen har sat sig. 

Bløde flødekarameller

Karameller med hasselnødder

 Når karamelmassen har sat sig, kan de skæres ud med en skarp kniv og pakkes fint ind. De bløde karameller er geniale som værtindegave eller bare til hygge! Jeg opbevarer mine i køleskab, så de ikke står og bliver ALT for bløde.

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

 

Remonce stang

Remonce stang

Brød bagværk, Kager | November 15, 2015 | By

Marcipan remonce er simpelthen så lækkert, og jeg har brugt det i opskriften her og her og nu også i denne remonce stang. Den er let at lave, og er god, hvis man skal lave kage til mange, men det gerne må gå lidt tjept. 

Remonce stang

Opskrift

Til én stang

25 g gær
1½ dl lun mælk/yogurt
1 æg
1 spsk sukker
½ tsk salt
½ tsk kardemomme
250 g hvedemel

Remonce

150 g marcipan
35 g blødt smør
50 g sukker
Saft fra ½ appelsin 

Pynt

Glasur af flormelis, vand og evt. farve.
20 g hasselnødder (hakket) 
1 æg til pensling

Opskrift remonce stang

Sådan gør du

  • Rør gæren op i mælken/yogurten og tilsæt ægget.
  • Bland resten af ingredienserne i en skål og tilsæt blandingen. 
  • Jeg rører på røremaskine og rører i cirka 5 minutter til dejen har en flot struktur. 
  • Hæld dejen i en skål, som er smurt med olie og drysset med mel. Så er den let at få ud efter hævningen.
  • Lad hæve i 30 minutter et lunt sted. 
  • Imens, kan du forberede din remonce.
  • Rør den bløde smør, marcipan, sukker og appelsinsaft sammen, og stil til side. 
  • Når dejen er klar ruller du den ud i en firkant og smører din remonce på hele overfladen. 
  • Rul firkanten til en pølse og læg på en bageplade med papir på. Nu skal du klippe den og skubbe delene til siden, så det får et zig-zag look.

S_dan_klippes_remonce_stangen

 

  • Pensl med ét sammenpisket æg og drys med hakket hasselnød.
  • Bag i cirka 20-25 minutter ved 200 grader (ikke varmluft)
  • Lad køle og server med glasur på toppen. 

Opskrift remonce stang

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Krydret brombærkage

Brombærkage

Kager | September 9, 2015 | By

Sensommeren er over os, og dermed er det også ved at være sidste udkald på lækre, friske bær. I denne opskrift kombineres et væld af krydderier med brombærenes sødme og en lækker glasur med brombærsmag på toppen. En krydret brombærkage som denne kan pyntes på mange skønner måder, læs i bunden af opskriften, hvad Kageministeriet har brugt denne gang. 

 Krydderkage med brombær

Opskrift

2 æg
190 g rørsukker
150 g blødt smør
180 g mel
1½ tsk bagepulver
100 g brombær (evt. fra frost)
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
½ tsk allehånde
1 tsk nelliker 
0,75 dl mælk 
100 g mandler

Sådan gør du

  • Pisk smør og sukker til en luftig masse og tilsæt æggene ét ad gangen. 
  • Mix mel, krydderier, bagepulver og vanilje i en anden skål og kom ned i den luftige masse.
  • Rør til en jævn dej og tilsæt mælken løbende.
  • Tilsæt hakkede mandler og brombær til sidst ved at vende ingredienserne i dejen med en dejskraber.
  • Bag i en springform med en diameter på 21 cm i cirka 40-45 minutter ved 180 grader alm. ovn. Tjek evt. med en tandstik, om kagen er klar – hvis der ikke sidder dej på stikken, er den klar.  
  • Lad kagen køle inden du pynter med dit foretrukne pynt.

Brombærkage

Pynten på denne kage er en glasur med brombæraroma og lilla pastafarve, friske brombær, marengskys, spiseligt sølv, blåbærstøv og lidt blomster. Man kan pynte med hvad man vil, men lige med denne kage synes jeg, at brombærglasuren virkelig går godt sammen med den krydrede kage og brombærrene indeni – mums. Hvis du er vild med krydrede kager, vil du også synes om Kageministerens gulerodscupcakes, der også kan laves som hel kage.

Brombærkage med krydderier

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Hindbærsnitter

Opskrift hindbærsnitter

Når Kageministeren en sjælden gang går til bageren og skal vælge en kage, er det altid hindbærsnitter der kommer med hjem. Det slår næsten aldrig fejl, medmindre der er en rigtig lækker rabarbertærte. Hindbærsnitten har det hele; sødmen fra glasuren, syrligheden fra hindbærrene og den bløde, lækre kage der samler det hele. Her får du Kageministeriets opskrift på hindbærsnitter pyntet flot og klar til servering. 

Hindbærsnitter_1

Opskrift

(til 25 stk)

125 g blødt smør
125 g sukker
250 g hvedemel
2 æg
En portion hindbærsyltetøj

Flormelis til glasur
Frysetørret hindbær til pynt

Hindbærsyltetøj

300 g hindbær
4 spsk sukker
2 blade husblas

Sådan gør du

Hindbærsyltetøjet

  • Kog hindbær og sukker sammen. Blend til en jævn masse.
  • Læg to blade husblas i køligt vand, og tilsæt den varme syltetøj efter det er blevet blendet. 
  • Sæt det i køleskabet og brug først, når det er koldt.

Snitterne

  • Pisk sukker og smør sammen og tilsæt æggene. 
  • Dejen samles med melet (jeg bruger enten dejkrogen eller rørekrogen)
  • Lad dejen hvile på køl i 30 minutter inden du ruller den ud – så er den nemmere at arbejde med.
  • Rul dejen ud til en tykkelse på 3mm og brug en udstikker efter eget valg til at stikke kagerne ud med. Husk godt med mel på bordet, så det ikke hænger fast. (Min udstikker er ø6cm)
  • Bag ved 200 grader alm. ovn i cirka 11 minutter. Lad dem køle i få minutter, og saml snitterne mens de er varme. Hold godt øje med dine hindbærsnitter i de sidste minutter af bagningen – de må endelig ikke blive mørke. 

Hindbærsnitter_4

Hindbærsnitter

Pynt hindbærsnitterne med en lækker glasur på vand og flormelis samt frysetørret hindbær eller spiselige blomster. Lad dem tørre og spis! 🙂

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram.

Blåbær muffins med hvid chokolade

Blåbærmuffins

Muffins | July 8, 2015 | By

Jeg er vild med blåbær og hvid chokolade tilsammen, og i denne muffin får man simpelthen det bedste fra begge verdener. De her blåbær muffins er så svampede og fløjlsbløde, at du tror det er løgn – en rigtig luksus muffin. I skal naturligvis have Kageministerens lækre opskrift, så den kommer her. 

Opskrift på blåbær muffins

Opskrift

(til 13 stk)

75 g blødt smør
225 g rørsukker
2 æg
2 dl cremefraiche eller A38
270 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
150 g blåbær (frost eller friske)
100 g Ivoire chokolade (Hvid chokolade fra Valrhona)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft)
  • Pisk det bløde smør og sukkeret til en luftig masse. Jeg bruger piskeren på min KitchenAid til formålet. 
  • Kom æggene i ét ad gangen og tilsæt herefter creme fraiche.
  • Bland bagepulveret i hvedemelet og kom i dejen. 
  • Fjern piskeren fra maskinen og tag skålen ud. Tilsæt bær og den grofthakkede chokolade og rør rundt med en dejskraber. 
  • Fyld 13 muffinforme med dejen og bag i cirka 30 minutter til de har en gylden overflade og der ikke sidder dej fast på en tandstik, når du tester kagerne. 
  • Når kagerne er færdigbagte tager du dem ud af ovnen og lader dem afkøle på en rist inden de pyntes efter ønske.
  • Tip: Pisk en god meringue (marengs) frosting og pynt kagerne med den. Alternativt kan du drysse dine blåbær muffins med flormelis inden servering. 

 Blåbær muffins Blåbær muffins

 

Følg Kageministeriet på Facebook og Instagram